Lidt undskyldninger om behovet for en fredagsbajer

I aften er farmand til Lotto-klub-arrangement og jeg er derfor alene med pigerne. Egentlig er det gået ganske fint, ikke som i forrige indlæg 🙈 I dag kræver det (eller ja, jeg fortjener) en bajer, fordi putningen trækker lidt tænder. Dog er jeg ret sikker på, at hvis jeg drikker den inden pigerne er dejset om, så dejser jeg om først. Har de sidste par dage ligget med  halsbetændelse, hvor jeg kun har indtaget, ja ingenting, eller yoghurt og karrysuppe. I dag har jeg vovet mig ud i at spise en bolle. Bare lige for at sige, at jeg har ikke meget at stå imod med.

Yes, intet filter kunne rede dette fjæs. Måske make-up rens havde gjort tricket, men var altså virkelig syg … og lidt selvmedliden … måske…

Lige det der med at være syg, det bringer mig til en delevenlig erfaring, som jeg iøvrigt har gjort mig. Der er nemlig en udvikling i, når der opstår sygdom hos småbørnfamilier. Først tænkte vi, at det generelt måtte være hårdt, at få et barn. Så fik vi tvillinger. Ja, så tror man, at det er hårdt, men så bliver tvillingerne syge. Først der har man smagte lidt på, hvad hårdt vil sige. Men så bliver mor (hehe, ro på, eller far selvfølgelig) syge og vælter korthuset. Min dybeste respekt til enlige forældre med småbørn!

Fredagsmirakler

I dag rejser jeg mig så fra mit sygeleje. Nærmere potentielt dødsleje, for nøj jeg har haft det skidt. Jeg havde mig en dejlig 7-15.30 vagt i vente. Jeg drøner hjem efter arbejde, røv træt, så jeg kan nå lidt, inden S bliver hentet. Jeg er alene, som totalt ringe udgave af en mor, med to overskudsforladte børn. Tror I så ikke, at i dag er dagen, hvor putningen skal være svær.

 

I bund og grund er det fordi Alberte først nu har lært at trille, så hun rejser sig konstant i søvne – hurra for tvillinger født med forskellige udgangspunkter. Hun kan ikke selv finde ud af at lægge sig ned igen, i hvert fald ikke i denne sammenhæng.  Så mig derind en del gange. For hver gang rejser det totalt nysgerrige og urolige barn i nabosengen sig. De holder på denne måde showet i gang, indtil vi splitter dem ad.

I dag skulle jeg heldigvis ikke splitte dem ad. Den eneste der splittede noget ad, var Agnes. Hun havde kastet dem meste ud af sengen og krøllet sengeranden sammen. Men det er fredag og åbenbart miraklernes dag. Hvad der var på vej til at ligne en sammensmeltning for mor (og børn) er endt med, at  45 min senere er der ro! 45 min er piece of cake i forhold til, hvad vi har været igennem, men man bliver bare hurtigt forvent. Men det skal fejres … Jaja Lea, det er synd for dig, at du har været syg og hårdt med trætte tvillinger – drik nu bare den skide bajer med benene oppe … og så tag lige at nyd det!


Tak fordi du læste med – GOD WEEKEND!

Lea // Tvillinger For to

Skriv et svar