Kom vi så til Australien uden mere kaos?

The Continuance

Dette er en opfølgning på mit forrige indlæg. Egentlig er det lidt svært for mig at beskrive flyveturen til Australien, fordi det døgn smeltede lidt ud i et. Mange har sagt til os, at det var lidt tosset, at vi valgte at rejse så langt med pigerne for så kort tid. En del har sagt at det havde de aldrig gjort, men i bund og grund tror jeg bare at det handler om, hvad man forventer. Vi forventede, lidt som da vi ventede tvillingerne, at det ville blive en sindssygt hård tur. Og igen, lidt som at få pigerne, så var det en hård tur, men måske 15-20% nemmere end jeg havde troede. Måske fordi forventningerne var afstemt.

Mødet med det her døgn

Vi kommer ind flyet. Jeg har førhen kun fløjet med charterfly, så jeg er gladeligt overrasket over standarden. Dog havde Simon for en stund bildt mig ind, at vi skulle flyve med verdens største flyver. Det var så ikke tilfældet. Vi får pladser oppe foran. Det er skønt, da der er ekstra benplads. Vi bliver dog placeret lige i midten på en 4 mands række, så vi skal forbi nogen hver gang vi skal ud. Der går ikke mere end 30 min før damen der sidder yderst tilbyder (rettere beder om), at flytte over på rækken ved siden af, så vi har 3 pladser.

Piger er på dette tidspunkt både sultne og MØG trætte! Der kommer heldigvis hurtigt mad, men det er svært for pigerne at rumme situationen og dermed at spise, så det ender i skrigeri. Alberte acceptere heldigvis at blive lagt i en vugge og falder i søvn. Da Agnes er for stor til en vugge, skal hun sove hos os. Hendes skrigeri vare i næsten 2 timer. Det stopper først, da jeg laver en fastholdelse på hende. Jeg er kold over for, at det genere andre mennesker, men da Agnes faldt i søvn trillede tårnene ned af kinderne på mig. Jeg var også træt og sulten, men mest af alt, er det ikke sjovt at fastholde sit barn, til det har skreget sig selv i søvne.
Jeg har tidligere skrevet om Agnes og hendes søvn. Selvom det er hende der nu sover igennem, så har hun bare svært ved at finde ro. Fra de endelig sov gik resten af turen til Dubai fint.

Dubai – Adelaide

Da vi landede i Dubai måtte vi næsten løbe over til det næste fly. Vi var de sidste der kom om bord. Huhej, så var i luften igen … de næste 12 timer. Jeg husker næsten ikke denne tur. Kun at Agnes havde et par mindre skrigeture, men at det ellers var fint. Eller det var ok, at kalde det for en fornøjelse er nok at overdrive. Følelsen af at stige af flyet i Adelaide husker jeg dog. Der er den fedeste følelse at vide, at man har nået sin destination og vide at lige om lidt skal man gense en meget savnet veninde!

Australien

Nu rejste vi primær til Australien for at se vores venner, som er flyttet derned for at arbejde og bosætte sig for en stund. Det at se dem igen, se hvor de bor, have føling med deres børn og være i deres selskab igen, rejste jeg gerne hele vejen rundt om jorden for. Det var så skønt at have 10 dage sammen igen!

Når det er sagt, så skader det heller ikke, at de er bosat i et land, som har lidt andet at byde på end herhjemme. Vi var blandt andet oppe at fordre kænguruer. Vi så også emuer og koalaer. Vi så den smukkeste store strand og var inde i midt byen. At gå en tur i deres nærmiljø var en oplevelse i sig selv. Naturen ser helt anderledes ud og lydene fra fuglene er helt anderledes end fra herhjemme. Vi havde alt fra 18-34 grader. Jeg kunne fortælle en masse om, hvad vi har set og oplevet, men jeg vil lade billederne tale for sig selv (mange har efterspurgt billeder).

Rejs med dine børn

Det er rådet herfra. Lad være med at spå en fremtid, som du jo ikke aner hvordan bliver. Lad være med at frygt noget, som du aldrig har prøvet. Lad ikke andres mening påvirke dine valg. Gør dig dine egne erfaringer og tag det som en læring. Næste indlæg bliver et indlæg om, hvilke erfaringer vi har gjort os. Der er klart nogle ting, som jeg ville have gjort anderledes og ting, hvor jeg kan give nogle fif videre. Især en ting var en skræmmende øjenåbner, som jeg har brugt lang tid på at tænke over efter vi er kommet hjem. Håber at få skrevet indlægget til en gang i næste uge 😉

Tak fordi du læste med!

3 comments / Add your comment below

  1. I er seje , at I har gjort det. Jeg har mødt pigerne efter hjemkomst, møgtrætte men meget tilfredse, jeg har svært ved at se de har lidt nogen overlast. En oplevelse for livet som er Jer vel undt ❤️

  2. Sikke en dejlig oplevelse i har haft alle fire, skidt med at i er trætte det går over igen. Men i har bevist at det kan lade sig gøre. Glæder os til at vi til at møde jer.

  3. Årh, det gør helt ondt i mit moder-hjerte at du blev nød til at fastholde hende, for at hun kunne overgive sig til søvnen. Det må ha været en forfærdentlig situation! Kan godt forstå at der kom en lille tåre bagefter. Det må ikke ha været rart for dig! Men dejligt at flyveturen faktisk gok lidt bedre end du havde forventet 👍🏻😊

Skriv et svar