Rejseguide til børnefamilier

Fly

Rejsen går til Australien

Helt nøjagtig gik rejsen til Adelaide, Australien. Lidt spontant traf vi i sommer en beslutning om, at vi skulle til Australien og besøge vores venner, som bor dernede. Jeg har ikke rejst så meget førhen og aldrig været så langt væk. Derfor var jeg rimelig lost på, hvordan turen skulle gribes an. Jeg satte et regnestykke op:
20 i fly + 20 måneder gamle tvillinger = spændende udfald.
Umiddelbart skræmte et regnestykket med det facit mig ikke. Vi måtte jo tage det, som det kom. Skal I afsted som børnefamilie kan I måske gøre brug af min lille praktiske rejseguide, så I spare jer selv for lidt besvær.

 

Forventninger

Egentlig hjalp det en del lige at afstemme vores forventninger. Kort og godt så forventede vi, at det ville blive pisse hårdt. Jeg tror faktisk vi forventede det hårdeste døgn i vores liv. Nogle tænker nok “Is på, Lea”, ja altså hvis andre overhovedet bruger det udtryk, men det var det, som vi forventede. Derfor føles turen heller ikke som vores værste døgn, men måske det er på en top 10 liste. Og så alligevel, når man har haft spæde tvillinger med “udfordringer”, så har jeg alligevel et par døgn jeg kan nominere til den liste, som var værre.

 

Så til det praktiske

Det kræver at man er lidt forberedt og har styr på det praktiske. Det havde jeg ikke på hjemturen … og jeg manglede jo også skiftetøj på vej derned 🙈

Håndbagagen

Man kan hurtigt pakke for meget! De ting jeg lister op, er de ting vi brugte. Et råd vil være, at tænkte ekstra godt over, hvad man pakker håndbagagen i. Jeg havde pakket en rygsæk til Simon. Her var vores iPad, Macbook, alle ledninger, headsets, værdipapirer som pas, visum og billetter (print det hele ud! Vi skulle vise vores, da der var problemer med visum). En Day Shopper med dyner, legetøj og nattøj, samt pigernes tandbørster, medicin og mine briller, samt tilbehør til Albertes og mine briller. En shopper kan man have på ryggen. Så kommer “the mistake”. Jeg pakkede en mini Fjällraven til pusleting og en med mad og drikke. De tasker er elendige at bære, hvis man også har et barn på armen, hvilket højst sandsynligt kan forekomme.

The rejseguide list

Nedenfor har jeg samlet en huskeliste. Jeg har helt sikkert glemt noget ellers ville det ikke være skrevet af mig. Jeg opdatere løbende, som jeg kommer i tanke om ting 😉 Rækkefølgen går fra “det gælder liv og død” til “I’ll wing it” 😉

  1. Bleer (de har faktisk bleer på flyet, men ikke i alle størrelser, ej heller særlig gode)
  2. Vådeservietter. Det havde jeg ikke lige styr på til hjemturen, fordi vi ikke nåede i supermarked inden lukke tid. Det kostede mug 170 kr i Dubai lufthavn. Jeg vaskede Agnes en gang med den og så havde hun ellers bare rød røv. I udlandet går de ikke lige så meget op i om der er parafume eller andet halløj i.
  3. Creme til møllen (som vi sir’ på Fyyn)
  4. Skiftetøj til børn, måske ekstra trøje til voksen
  5. Vandflasker/drikkedunke. Pigerne drak af deres ved op -og nedflyvning
  6. Snacks. Egentlig får man rigtig meget mad om bord på flyet, man kan bare spørge efter det. Jeg kan dog godt lide ikke at skulle vente på mad, så jeg havde kiks, ostehaps, fignestænger, smoothies, blåbær, vindruer, augurker, rosiner, tomater og rugbrødsmadder med. Jo vidst, lidt overkill måske, men sulte skulle ungerne ikke.
  7. Jeg havde købt nye bøger og biler til pigerne, som jeg havde pakket ind. Så kunne de beskæftige sig lidt med at pakke op. Egentlig var de ikke super begejstret. Agnes legede mest med et emirats kort, som hun fik af en sød medarbejder i Hamborg. Alberte læste lidt bog, men ville lige så gerne lege med sin Movicol drikkedunk (for moren kunne ikke finde de andre). Den har også en fin blå farve. Der er vi nok lidt tilbage til materialistiske mor og mindre materialistiske børn.
  8. Deres egne babydyner. De var guld værd, når man skal sidde med børnene, som hovedstøtte. Det trækker også meget i et fly, så de var varme, når de sov. babydynerne fylder ikke meget rullet sammen. Vi havde deres juniordyner med i kufferten.
  9. Jeg havde en Tula og en anden bære vikle/sele med, men brugte vi faktisk stort set ikke. Der er klapvogne i alle lufthavne (i hvert fald i Hamborg, Dubai og Adelaide) og det vil pigerne langt hellere. Dem må man tage helt med ned til flyet nogle steder, andre skal de efterlades gaten, men det er ganske nemt, da personalet sætter dem på plads for en.
  10. Nattøj, tandbørste og hvad der ellers høre nattetimer til. Vi havde pakket disse ting, for at give pigerne en form for fornemmelse af, hvornår det var sengetid. Det kan være svært at gennemskue, når man flyver så langt.

De gode råd

  • Vi spurgte enkle gange til, om vi kunne få mad forskudt. Det er lidt bøvlet at sidde med en bakke fyldt med mad og et barn der vil op og ned hele tiden.
  • Hvis dit barn er under 12 kg eller hvad jeg tænker er ca 65-70 cm, så kan du måske få en vugge. Med en vugge kommer også en plads med mere benplads. Det er ikke aldersbestemt, men størrelsesbestemt om vuggen er til rådighed. Vi fik en til Alberte 3 ud af 4 ture, selvom hun var for lang. Det var bare heldigt og vi havde ikke regnet med det.
  • Når I alligevel skal skifte et barn, så brug lidt ekstra tid på at vaske hænder med dem, tørre fingre osv. Pigerne elskede at vi lige “legede lidt”. Selvom toilettet er mega lille, så var et skift i omgivelserne. Det virker måske simpelt, men var ret brugbart for os.
  • Der bliver udleveret alt muligt til børnene. Inklusiv vådeserivetter (som ikke ville være godkendt i dk), i hvert fald hvis du flyver med Emirats.
  • Vi havde bestilt “børnemenuer” og ikke babymad til pigerne, selvom de skal være over to for at få det. Vi bestilte gennem FDM og snakkede med dem om det. Det skulle dog bare vise sig at være svært at forklare personalet. “So you want babyfood” aka to glas mos “no, I would like “kidsfood”, you know real food like we eat”. “I can bring you some milk, milk for babies?” Me: “never mind”. Igen, godt vi havde mange snacks og så delte Simon og jeg vores mad med dem. Appetitten er ikke så stor, når man er overstimuleret og træt, så ingen panik, hvis I tænker, at jeres børn næsten ikke har spist noget. Jeg tænker, at det er helt naturligt og at de ikke lider nogen last.
  • Vi valgte at flyve fra Hamborg. Den beslutning skulle nok have været revurderet. Det er lidt stramt at køre 3-4 timer efter at have været vågn i 1,5 døgn. Vi vores tilfælde havde Simon omgangssyge på vej hjem (ja, den tur har jeg ikke skrevet om, men lad mig sige det sådan at det gik lidt i tråd med turen derned), så han var helt udkørt, men jeg kan ikke så godt se i mørke, så køre helst ikke der.
  • Tjek op på parkering i Hamborg lufthavn, hvis du ikke er kendt der. Find en oversigt. Hamborg lufthavn havde nær kostet mig livet 😉
  • Vi fløj derned kl 15.30. Det vil sige, at børnene sad i en bil fra 9-13 (fordi vi jo ikke kunne finde parkering), så i en klapvogn. De løb kort rundt da vi havde problemer ved chek-ind og så var de på arm fordi vi var ved at komme for sent om  bord. På flyet er der ikke det vilde tumleplads og vi sad 30 min med sikkerhedsseler og ventede på at lette. Derefter gik der noget tid fra vi kom i luften til vi måtte tage dem af. Det jeg prøver at sige er, at de havde intet energi brugt og hvis man har læst indlægget om turen derned, vil man vide, at det blev en udfordring for os. På vej hjem fløj vi kl 22.30. Vi havde brugt en dag ved stranden. Nok skulle de være oppe til sent, men de klarede det så flot. De faldt i søvn allerede inden vi var i luften.
  • Jetlag. Der er 9,5 times tidsforskel mellem Danmark og Adelaide. Hjemme hos os går vi ind for, at børn sover når de er trætte – så vidt som muligt. Vi fulgte denne overbevisning på turen og prøvede derfor ikke at regulere søvnen. Det mener vi, at de er for små til. Agnes havde som sagt haft svært ved at sove på turen derned, så hun var så træt, at hun bare sov. Alberte var de 3 første dage vågen 2 timer om natten. Nu sover ingen af pigerne igennem herhjemme – langtfra, så vi følte det måske ikke så hårdt. Efter 3 dage var der lidt ro på rytmen (indtil de fik omgangssyge). De sov de første dage ret lange middagslure, så der vækkede vi dem efter 4 timer. På vej hjem havde de begge sovet fint. Kl 14 i Hamborg luft havn falder Alberte i søvn i barnevognen. Da vi kl 15 finder vores bil flytter vi hende over i den og hun sover videre. Agnes falder også i søvn med det samme. Kl 19 ca ankommer vi i Odense og begge børn sover stadigvæk. Vi bærer dem i seng med tøj på og det hele. Begge piger vågner ca. kl 00, hvor jeg skifter dem og de får en grød smoothie. Alberte vågner først kl 06 næste morgen og hendes rytme køre fint derfra. Agnes vågner og vil op 03.15, så der kommer hun ned at ligge i vores seng til kl 05.15, hvor vi står op. Der går 3 dage på denne måde, hvor hun hver dag sover lidt længere for hver dag der går. 4. nat er igen “normal”. Vi tog det meget stille og roligt og indregnede at det ville tage nogle dage. Mønstret her var, at det tog 3 dage og pigerne var så søde, at dele det mellem sig, så de ikke havde det på samme tidpunkt 😉

 

Den vigtigeste pointe!

Det kom totalt bag på mig og det er egentlig lidt skræmmende. Agnes og Alberte har aldrig haft det der stærke “tvillingebånd”, fordi Agnes er født med et udgangspunkt og Alberte med et meget anderledes. De sidste par måneder ser vi det dog mere og mere. Da vi ventede på at komme gennem grænsekontrol løb pigerne rundt sammen og grinte. De kyssede og krammede OG Alberte var initiativtageren! Det er normalt Agnes. Simon og jeg kiggede på hinanden. Sådan forsatte de næste par timer. Det gik jo lige så langsomt op for os, hvor betydningsfuldt det havde været for dem, at vi 4 havde været så tæt sammen i et døgn. Et døgn uden en dagsorden. Et døgn uden mor og far kigger på telefonen. Et døgn spæk fyldt med nærvær. Bare os 4 på meget lidt plads, men sammen.

 

Så når du overvejer at rejse med dine børn

… om det er til Skagen eller Australien, men ikke overskuer turen dertil, så stil dig selv spørgsmålet “hvad er det egentlig du ikke overskuer?”. Man kan ikke spå en fremtid, som man ikke ved hvordan bliver. Man skal ikke tage sorgerne på forskud. Men skal bare være nærværende.
Dette forudsætter nok, at man kan lukke de andre passagerersblikke ude. Husk, at du har betalt det samme for din billet som de andre. Og huske at turen vil ende på et tidspunkt, så ingen grund til panik. Børn må gerne græde, de må også gerne skrige. De fortæller bare, at de højst sandsynlig er trætte eller rastløse – og det er ok! Jeg siger ikke, at du skal være et svin over for de andre, men bare ligeglad med, hvad de tænker.
Det jeg prøver at sige er, ikke skæld dit barn ud, for at ytre sin holdning om nogle rammer du har sat det i, fordi du synes det er pinligt. Trøst det og vær nærværende. Det kan lyde meget moraliserende, men jeg tror på, at hvordan vi som forældre indstiller vores mindset er altafgørende for en vellykket tur!

 

God rejse og spørg endelig, skulle du have noglespørgsmål!
TAK fordi du læste med!

 

Skriv et svar