Skal I aldrig giftes?

Der har været lidt stille på bloggen. Jul, eksamen, børn, 1000 projekter og life har optaget min tid. Det er også ok – jeg nyder at kunne skrive et indlæg nu.
Sidste bidrag til bloggen handlede om at hanke op i sig selv. Et projekt jeg startede med at drikke mig fra sans og samling, så hvad overskud der måtte være tilbage blev brugt. Til gengæld tror jeg, at jeg lige havde brug for at trække vejret fra at være mor og livet med forpligtigelser og forventningerne. Så nu er jeg klar igen. Og nu er det sgu jul 🎄🎅🏻

Jul

Jeg læste lige mit juleindlæg fra sidste år, hvor jeg mindes at have lidt svært ved at finde rundt i det hele. Af en eller anden grund så rørte det mig dybt at læse, hvad jeg skrev og tænkte (ja Lea, du skriver så rørende.. ganske subjektivt). Det mindede mig om, hvor meget jeg elsker julen, gode minder og hvad julestemning er. Det trængte jeg til. Jeg kan huske, at jeg følte at julen fløj forbi mig, fordi jeg var så træt og pigerne var små. Samtidig blev selve kuleaften ret speciel, fordi da vi sad der hele familien med de to små bosser for enden, så blev det rigtig jul. En aften der var den første i vores mange sammen som mor, far og børn.

Pigerne nød opmærksomheden og forstod også lidt af gave-konceptet, i hvert fald pakke-op-delen. I år er de helt med. Agnes skriger af begejstring, når der kommer gaver foran hende. De siger Ho-ho, når vi snakker om julemanden og fortæller at ha havde poser med. Jeg tror det er posens indhold der har gjort et indtryk, såvel som julemanden. Jeg glæder mig allerede SÅ meget til næste år, hvor de lige har det år mere på bagen.

Julegaver med lego
Onkel Amer og Moster Janne kom forbi d. 22 med lego gaver

Juleaften 2017

I år er første gang at jeg skal holde juleaften uden min familie. Til gengæld skal jeg holde med Simons familie – som også er min familie. Jeg har hele Simons familie meget kær og elsker deres gavmilde gæstfrihed. De er nogle meget rolige mennesker med fødderne solidt plantet. Det er et karaktertræk, som jeg håber at mindre døtre har arvet.

Tradition

Det handler derfor ikke om, at julen er noget andet eller mindre værd, fordi det skal holdes med Simons familie. Det handler om, at jeg ikke ved hvad jeg kan forvente. Jeg kender rutinen fra min familie. Jeg ved hvad der skal ske – og jeg er vild med det. Jeg er så tilpas konservativ, at jeg godt kan lide at holde på de gamle traditioner og det har en skilsmisse og det at have fået børn rodet lidt rundt i. Jeg glæder mig dog til at samle nye minder og byde en ny tradition velkommen.
I går kom min fætter og kusine forbi til julekomsammen. I dag sidder jeg i Sønderborg hos min bror. I morgen er det Veflinge og juleaften hos Simons mor. 1. juledag hos Simons tante og onkel. 2. juledag hos Simons far og d. 27 hos min mor, så der er intet andet end mulighed for at samle skønne nye juleminder.

Kusinen leger med pigerne
Pigernes kusine Mie er den bedste legekammerat

Julefrieri

Sidste år var der også et specielt minde – et der startede julen som familie for os. Mange har spurgt til om vi har droppet at blive gift eller om vi er blevet det op rets løb. Simon friede nemlig til mig juleaften 2016 ❤️ Jeg sagde selvfølgelig ja. Andet ville sgu være for dumt. Jeg havde plaget i en del år og troede egentlig, at jeg ville gå bryllup-amok. Jeg har ikke skrevet så meget om det på bloggen, fordi det er dat lidt på stand-by i forbindelse med studiestart. I ved, jeg gror ikke penge træer ude på altanen. Kan andet sjovt.. NEJ, bare rolig, ingen behøver at ringe til kommunen 😉

Fortæl fortæl

Nå, var der roser, romantik og store ord? Det der skete var, at vi kom hjem fra Sønderborg. Jeg havde lige tudet i bilen over en meget sød film min niece havde lavet om pigerne. Vi var ret trætte, fordi vi havde sovet ude og det havde været en dårlig nat for pigerne. Vi begyndte at bære ting ind.

Agnes og Simon gik først. Da jeg kom ind med Alberte sad Simon og Agnes på gulvet. Simon spurgte om jeg ikke lige ville komme at sidde, fordi Agnes og ham havde noget de ville spørge mig om han gav mig en lille pakke. Jeg pakkede den op og inde i lå ringen. Jeg husker, at jeg kiggede spørgende på ham. Når man er 29, har været kærester i 8 år og har 2 børn sammen, så er det ret akavet at få en ring som gave. Er det et frieri der er i gang eller hvad sker der? Denne gang var den god nok. “Vil du gifte dig med dig?” Fik han fremstammede og så var jeg færdig 😭 JA 💍

Skal I så aldrig giftes?

Jo jo, jeg drømmer om at blive gift november/december 2019 for at holde det i julefrieriet. Et vinterbryllup fyldt med stearinlys, grankogler, stjernekastere og kærlighed. En fest hvor folk er glade og musikken spiller natten lang. Der er længe til og der kommer mere info til den tid. Lige nu vil vi nyde sammenvævet i Sønderborg.

Årets julebillede med pigerne
Årets halvkiksede julebillede skal I da ikke snydes for 😉

I ønskes alle den bedste jul. Jeg håber I er sammen med folk I har kær og mærker julens taknemmelighed og gavmildhed. Må I have den dejligste dag og aften  i morgen

Tak fordi I læste med 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen