Tak for denne gang jul

Julen 2017

Førhen bød julen på ret mange tømmermænd – dem man får af alkohol. Denne jul føles også lidt som tømmermænd, selvom jeg ikke har indtaget (særlig meget) alkohol. I år er jeg fyldt op med masser indtryk og nye dejlige minder. Selvom vi er trætte og det har været et travlt program der startede d. 22 december, så er det været skønt.

Familiens juledagbog
Årets julegave, hvis I spørg mig

Juledagbog

Jeg samler på minder. Både til mig selv, men også til pigerne. Af deres morfar har de fået hver deres Familiens Juledagbog.

Hvis du som jeg er lidt små nostalgisk og godt kan lide at forevige traditioner, så kan den virkelig anbefales. Jeg har købt den hos KidsDelux. Der er super hurtig levering og man kan kontakte dem for info om tvillingerabat 😉 Der mangler lidt plads til billeder, men der har jeg bare lavet min egen plads. Jeg har fremkaldt små kvadratiske billeder hos Framkalla gennem appen. Skal lige tilføje, at dette ikke er reklame, samarbejde eller sponsorat. Det er blot en anbefaling på baggrund af begejstring for shoppen og produktet.

Billederne er ikke sat i, det viser blot nogle af dem jeg har fået fremkaldt fra pigernes jul sidste år. Billeder fra i år er ved at blive sorteret, så de er klar til fremkaldelse 🙂

<

lt; h1>Familie

I år har det været fedt at se, hvordan pigerne har tullet rundt blandt forskellige familiemedlemmer. Det har især været fedt at se, hvordan gensyns glæden med nogle har været stor, fordi en del af familien har vi set mere end en dag. Det gør mig virkelig glad at opleve at de trives i deres store familie. Det får mig til at føle mig ufatteligt heldig og taknemmelig.

Det bliver nemmere

Jeg kan mærke, at jeg i løbet af disse dage har fundet lidt ro i, at det nok skal blive nemmere at have tvillinger. Det er allerede langt nemmere! Alle dage, pånær i går, hvor trætheden havde overtaget, har de leget rigtig godt selv – OG sammen ❤️

Julealbum til årets juledagbog

Nå, det var egentlig bare en lille anbefaling og en hurtig juleupdate herfra, som opfølgning på forrige indlæg. Jeg håber, at I alle har haft den skønneste jul og at I har fået lige så lækker mad som jeg, for det har nu været kiloene værd 👍🏻

Tak for du læste med!

m>

Lea // Tvillinger For to

Skriv et svar