Hvorfor en blog?

hvorfor-blog

Ja, hvorfor nu en blog?

Det er næsten 2 år siden, at jeg første gang tænkte, at jeg gerne ville starte en blog. Ofte agerer jeg egentlig i et ok tempo, men der var langt fra tanke til handling, ift. at komme igang. Tankerne var/er der nok af, men jeg havde brug for, at vende mange gange, hvorfor jeg egentlig har lyst til at dele ud af dem.

Jeg tror, at når livet spiller en et pus eller man bliver taget tilstrækkeligt meget ud af ens komfortzone, så kan det være svært at finde et ståsted. For mig føles hele baby-making/babies coming to the world processen, som en lang “ud af kroppen” oplevelse. Jeg skriver baby-making i ental, fordi jeg tror, at de fleste der tager beslutningen om, at nu er det tiden til familieforøgelse, visualiserer hele mollivitten med én baby. I hvert fald har hele perioden, fra beslutningen blev taget, og til nu, været ret overvældende.

Jeg er så er et af de mennesker, der laver en status opdatering på facebook, når jeg er fyldt op af noget. Ikke fordi jeg vil fortælle hele mit netværk “se lige, hvor godt det går”, men fordi det er for stort til at beholde for sig selv. De sidste 2 år har føles, som én lang statusopdatering, men da jeg kom til den konklusion, at jeg ikke hverdag kan lave en statusopdatering om, at jeg er blevet mor osv., måtte jeg udvide til en anden social flade, nemlig blogland.

Om at dele ud

Når man vælger at starte en personlig blog, skal det, for mig, gerne være ærligt. Jeg har tænkt meget over det, at ubevidst blamere sig selv – om at komme til det og ikke kunne trække det tilbage. Èn ting er at dele og sætte ord på lidt umiddelbare tanker. En anden ting er at sætte ord på de tanker, som ellers måske kun vil blive delt med min søster eller veninder. Og hvad med pigerne, A og A? Skal deres liv bare deles ud, uden, at de selv har truffet det valg? Her kommer hele “børn på sociale medier-dilemmaet” op. Og dog! For mig er det ikke et dilemma, da jeg vil mene, at jeg er i stand til at vurdere, hvad der er passende at dele – og omvendt. Jeg er en stolt mor, og det vil jeg have lov til at dele.

Men så slog det mig, jeg er jo bare mig, ukendt og rimelig standart – er der overhovedet nogle, der vil læse bloggen?  Det havde jeg slet ikke overvejet! Men efter lovning fra 2 veninder, min søster og min mor, så var det fint. Jeg blev også hurtigt enig med mig selv om, at det egentlig var underordnet, da det at starte en blog, var for min egen skyld.

Sidste udfordring blev, at bloggen skulle have et navn. Et kreativt navn. Og her erkender jeg gerne, at jeg er håbløs! Læs om den proces her.

…….ej, sidste udfordring blev egentlig at opbygge bloggen. For en nybegynder som mig, virkede det som udgangspunkt ret uoverskueligt. Nu skriver jeg godt nok nybegynder, men sandheden er faktisk, at jeg blev mindet om, at jeg har brugt HTML-koder før. Jeg har dog fortrængt i hvilken sammenhæng 😉

3 kommentarer til “Hvorfor en blog?”

  1. Sødeste Mormor-Lea Du er et naturtalent og selvom jeg ikke er mutti, til en eller flere børn, så læser jeg gerne dine velvalgte ord
    Bliv endelig ved – jeg er hooked
    Kæmpe knus fra gamle mormor Heidi

  2. Mor til Vega og Bailey

    Rigtig fint skrevet
    vil glæde mig til at læse mere fra dig Er spændt på at høre om livet som mor til twins

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen