Dét der med at finde på et navn..!

Bloggen skal også have et navn, siger du…

Egentlig kan det måske virke lidt ligegyldigt, hvordan jeg fandt på navnet. Og så alligevel ikke. Hold nu kæft, hvor har jeg tænkt meget over det dumme navn. Den eneste, der blev ved med at poppe frem, var “confessions of a twinmon”. Ja, “confessions of a twinmom” – shit! Det dukkede op hver gang. Eneste forklaring må være, at  jeg hver gang grinte over, hvor dumt et navn det var. Nu er det ikke for at træde nogle over tæerne. Jeg er bevidst om, at der er nogle, hvis blog hedder noget i den stil, men det er så langt fra mig, som det kan være. I mine øre lyder det, som om, at jeg åbner op for en stor skamfud hemmelighed og deler ud af lidt sandheder. Nu er det ganske offentligt, at jeg har tvillinger. Det er bestemt heller ikke en hemmelighed, at det er hårdt og prøvende at have tvillinger. Jeg tænker også, at jeg heller ikke den eneste forældre, der er beriget med tvillinger, så ved ikke hvor mange “confessions” jeg kan smide på bordet i denne sammenhæng. Jeg valgte i hvert fald, at se efter et andet navn, og lade en anden om “the confessions”.

Hvorfor så “Tvillinger For To”?

Jeg ville gerne, at navnet skulle være enkelt. Ikke noget farlig smart, faktisk bare gerne nede på jorden – som i “jeg er fra vestfyn-agtigt”, med bare en smule mere kant 😉 Det skulle have lidt humor og ironi. Jeg grinte for mig selv over navnene “A new mom on the blog” og  “Another mom on the blog”, men igen, SHIT! Jeg må simpelthen stene for meget Instagram. Need I say, at jeg er så langt fra kreativ, som det fåes.

Hvad gør man så? Jo, man skriver til sin veninde. Hun sendte med det samme nogle forslag til mig. Hun skrev ikke, hvad hendes tanker med nogle af dem var. “Tvillinger For To” gav, med det samme, ret meget mening for mig. Det er ligesom de der oplevelsesbokse; “Brunch for to”, “Ølsmagning for to”, osv.. Dog har jeg ikke set “Tvillinger For To”-boksen på markedet. Jeg er i hvert fald ret sikker på, at oplevelsesgaver.dk ikke fører dem.  Men, at vente tvillinger er lidt ligesom de her bokse. Man ved sådan lidt praktisk om, hvilken boks man har fået foræret. Det kan man læse sig til på en hjemmeside. Selve oplevelsen får man dog først rigtig, når man indløser boksen. Det valgte vi at gøre d. 24.02.2016.

1 kommentar til “Dét der med at finde på et navn..!”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen