En rimelig standard dag

 

dooh

Doooooh!

Jeg havde en dag i forrige uge, som egentlig giver et meget godt billede på mange af mine dage. Jeg debaterer lige med mig selv i skrivende stund, om dagen egentlig er en standart dag med tvillinger eller det måske bare er en standart dag i “life of Lea”. Jeg har virkelig også haft mange uheldige dage, før jeg fik pigerne. Nok kalder jeg dem uheldige dage, men sandheden er nok, at jeg er tilpas flyvsk og distræt til, at det kan være ret selvforskyldt.  Jeg når simpelthen ikke være forudseende nok. Har på fornemmelsen, at det generelt er et ret udbredt problem – hos mænd..

Nå, men den her dag. Alberte var stadigvæk i sin “jeg vågner hver 45. min/time-periode”. Til det, må jeg lige tilføje et mindre sidespring. Folk der har større børn eller fagfolk, siger tit “det er bare en periode, det går over igen” (herunder mig selv, men det beklager jeg sgu!).  Jovidst, det er en periode, og det går over igen. Det er som om, at jeg er fjenden og at de prøver at narre mig! Når man får det at vide, virker det beroligende og giver en troen på, at overleve … for en stund. Hvorfor er der ikke nogen, der har sagt, at disse såkaldte perioder er mega lange (føles til tider som uendelige) og at den ene periode bare tager over for den anden. Barsel er en lang periode, bygget op af perioder. 

Any ways, søvn kendte vi ikke til og vi var trætte allerede da vi stod op.
Da pigerne har sovet 30 min af den første lur, lyder det pludselig som om, at de er ved at hakke beton, oppe ved overboen. Så er der vågne børn. Pigerne var derfor møg irritable og jeg slukkede brande. Da vi nåede til frokost, opdagede jeg, at der ikke var mere rugbrød eller pålæg til dem. Great, just great! Her er vi lidt tilbage til det med ikke at være forudseende. Jeg stresser dog ikke over det, for de kan bare få en flakse. Med et barn på armen og et skrigende i kravlegården, går jeg ud for at lave flaskerne. Tror jeg. Der kommer ikke noget vand ud af vandhanen. Her er det så, at måske overreagere jeg måske en smule. Med et barn parkeret på hver hofte, røg jeg ud og bankede på vvs’erens bil, med det ene knæ. “Hvor længe har du tænkt dig, at vandet skal være lukket?” Den arme mand, hvis skyld dette slet ikke var, fik næsten maden galt i halsen. Han forklarede pænt, at der var vandskade i to lejligheder over os, og at det nok tog to timer. TO timer!?

Hvad gør vi nu?

Jeg måtte rode køleskabet igennem. Jeg fik lavet en omelet med 2 vildt skrigende børn, siddende i højstol. Køkkenredskaber fløj rundt. Jeg var presset! Jeg ringede til min søster halvt grinende, halv grædende. “Du bliver nød til at komme og hjælpe mig med at bære barnevognen ud”. Pigerne var så trætte, at de måtte puttes 45 min inden planen var, at vi skulle ud af døren, og barnevognen stod selvfølgelig i stuen. Så ommelet i pigerne, og så i barnevognen.
Billedet nedenfor viser grunden til, at pigerne ikke kan sove ude under altanen pt. – kæmpe stressfaktor, btw!

byg

Billedet ovenfor viser grunden til, at pigerne ikke kan sove ude under altanen pt. – kæmpe stressfaktor, btw!

Søde moster Janne kommer forbi efter arbejde. Vi får sammen lavet “damage control”. Janne hoppede i overtøjet, og vi får båret vognen ud, med sovende børn i. På vej ind i opgangen igen, møder jeg vvs’eren. Han spørg venligt, om jeg har fået vand i min lejlighed. Jeg siger, at vi lige kan kigge ind. Da jeg tager i dørhåndtaget, har jeg selvfølgelig smækket os ude! Doooh!
Vvs’eren rækker mig, med et smil på læben, sin telefon. Jeg responderer blot (og spørg mig ikke hvorfor) “jeg har bare fødder”. Jeg havde jakke og hue på, men bare fødder? Typisk mig. Efterfølgende siger jeg “børnene er i det mindste ikke i lejligheden”. Den rare vvs’er grinte lidt. Man kan ikke bebrejde ham. Da jeg kommer ud til Janne, ser jeg, at stuevinduet er åben. Heldigvis træner Janne, så ind af vinduet med hende. Klokkenvar 12.15,  og vi kunne nu komme afsted mod centrum, hvor vi skulle mødes med mormor.

Én ting er tvillinger, en anden er tvillimger i en lejlighed. Så er der lukket vand og nedrivning af bygninger ved naboen, som man ikke kan gardere sig mod. MEN note to self: husk nu bare at få handlet ind, og lad nu være med at smæk dig selv ude (for 5 gang på et år), Lea! Du bliver lidt træt i længden, af de ekstra udfordringer.

 

4 kommentarer til “En rimelig standard dag”

  1. Kan ikke lade være med, at sidde med et halvmørret grin over hele femøren, for jeg forestiller mig levende din dag, som i en tegnefilm. Tak fordi du gjorde aftenen lidt sjovere(!) Blot til info, så kan man ikke se billedet

  2. Du sgu sød Lea
    Pigerne har den bedste mor – distræt eller ej ☺️
    Du bragte et smil på læberne lige inden sengetid, tak

  3. Pingback: Tvillinger vs. Mor - Tvillinger For To

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen