Materialistiske Mor

Husskaden og skinnende ting

Min veninde sagde en dag til mig, at jeg var blevet lidt materialistisk på mine ældre dage. Det har hun fuldstændig ret i. Spørgsmålet er egentlig, om jeg ikke altid har været det. Førhen har økonomien ikke været til det. Samtidig er jeg så tilstrækkelig kalkulerede, at jeg ikke mener, at der ikke er noget designer, som er værd at betale fuld pris for. Kun mine Marc Jacobs er fuldt betalt og det er min kæreste, som er den glade giver. Eller glad og glad. Det ved jeg ikke helt. Det er noget med, at den taske jeg fik i gave, da jeg blev færdiguddannet, er købt i panik, 1 time før jeg blev færdig med eksamen. Og vidst nok også med en ordentlig omgang tømmermænd. Jeg tænker, at han var en presset mand med pistolen for panden.
Havde han mødt bagstiv op uden gave – ja, det scenarie ture han åbenbart ikke lade udspille, men fordi han så mødte op med en stor fin Marc Jacobs, måtte han være så upassende, som han ville. Var der nogle der sagde materialistisk..
S er dog sjældent upassende og er rigtig sød til at give mig gode gaver. Vi har grint meget af denne situation, fordi det var egentlig meningen, at jeg skulle have en taske, men nok ikke den dyreste. Det er det der med, at være ude i sidste øjeblik. Nøjagtig som jeg er med julegaver. Kalenderen siger d. 22 og jeg skal i dag købe julegaver. 

For meget tid

Nå, men tilbage til det der med at være materialistisk. Jeg blev jo sygemeldt allerede uge 16+0. Jeg var en del af tiden ordineret ro, så var meget liggende. Hvad skulle tiden så gå ud? Min tidsrøver blev hurtigt Instagram. Det er farligt. Jeg blev helt slugt ind i en verden af skinnende, flotte ting, der måtte ejes. Dog blev jeg ved drømmen for en stund. Så skete der nemlig det, at jeg begyndte at finde tags med babystuff, små babyshops og smarte instamoms. Jeg var hooked. Flot babydesignertøj vist frem i lyse omgivelser. Det var fryd for mine øjne! Især mærket Petit by Sofie Schnoor forelskede jeg mig i. Jeg skriver datid, men det strækker sig til nutid.

Da jeg er så “fornærede” køber jeg dog kun i udslagsperioderne. Igen, fordi jeg ikke vil betale fuldpris. Så skulle jeg finde mig et andet job. Det der er i det, er at babytøj jo ikke koster det samme, som designer til voksne. Man kan oven i købet for op til 65% til tider. Her bliver mit materialistiske jeg sluppet løs. Der går helt sport i, at finde det billigst muligt. Jeg kan føle, at jeg snyder hele detailbranchen, når jeg køber noget med mange procenter. Virkeligheden er, at det er mig der bliver snydt. Det kan jeg dog leve med, for fryd for mine øjne. Pigerne har netop fået lidt nyt, som ses på det øverste billede. 

Før og efter pigerne kom til verden

Personligt, blev jeg især fanget af de lyse omgivelser og sarte farver på tøjet, men også legetøjet. Fagligt ved jeg bedre. Her er et billede af pigernes legehjørne før de blev født

Således ser det ud efter 9,5 måneders invadering af Agnes og Alberte. Da billedet er taget i dag, er der selvfølgelig også lidt julepynt.

Det er ikke fordi babyer ikke stimuleres af sarte farver, men det er tydeligt at de søger de stærke og klare. Jeg måtte også hurtigt pakke min forfængelighed og de rene linier samme, for skabe et sansemekka herhjemme. Det er noget med synet og en længere faglig forklaring, men det handler om at skabe rammer, der inspirerer til egenudvikling.

Nok har hjemmet ændret sig, men min interesse for Instagram og dets forblindende univers, er stadigvæk eksisterende. Jeg køber også fortsat flotte ting til pigerne. Fordi det er min prioritet og ret som mor. Mærket er ikke det vigtige, det er udseendet. Alle vil vel gerne, at ens børn ser præsentable ud – om det er i fuld farvepalette eller de mere sarte.

Tak fordi du læste med!

1 kommentar til “Materialistiske Mor”

  1. Pingback: Hverdag, en gammel kending og et farvel til noget betydningsfuldt - Tvillinger For To

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen