Julen i datid, nutid og fremtid

En jul på farten

Juledagene er ved at være ovre og jeg sidder lige og tænker lidt over det her jul. Både over denne jul og jul generelt. Vi har set rigtig meget familie i år, og det føles rigtig rart. D. 23 kørte vi til Sønderborg, hvor min bror og hans familie bor. Der overnattede vi til d. 24. Juleaften var vi værter. Gæstelisten bød på min mor, stedfar, stedsøskende, min far og min søster. D. 25 var vi hos S’s mor side af familien. D. 26 har vi rundet julen af hos S’s fars side af familien. I dag har hjemmedag, bare os 4. Det kan virke lidt hektisk, at skulle så meget, men i år, trods børn, er det gået stille og roligt. Pigerne har taget det hele SÅ flot. Mor og far er sgu stolte! At S og jeg ikke føler os helt kørt helt over efter 4 dages jul, tror jeg, at jeg ved nærmere reflektion er kommet frem til, har noget med alkohol indtaget at gøre – eller mangel på samme. Det er nu egentlig meget rart. 

Følelsen af jul

Jul for mig er en følelse. Det er en følelse, som jeg ikke bliver mødt med på andre tidspunkter. Julen er følsom, mægtig, øm, konfronterende, funklende, forblændede, anmassende, højtidelig og hjertevarm. Med andre ord jeg ELSKER julen! Julen er en højtid og årstid, der fylder meget i mig. Jeg elsker det kolde vejr og de varme stuer, som kontrast. Jeg elsker stearinlys og hyggen. Jeg elsker, at vi bruger meget tid i køkkenet og hygger om maden. Ja, jeg er madglad! Jeg bliver lige nød til at indskyde, at jeg er i chok! Jeg hørte i radioen, at jule take-away er mere og mere brugt, fordi folk ikke længere har tid til at stå i køkkenet. Det er en tid, som jeg håber, at vi for fremtiden vil tage os. I år er det dog sammenskudsgilde, så vi skal kun stå for flæskestegen, brunkartofler og ris A la mande.

Det med maden tror jeg stammer fra min barndom. Jeg mindes min far lave mad dagen lang. Jeg kan ikke umiddelbart sige, hvorfor det har sat sig, som et dejligt minde. Jeg tænker i hvert fald tilbage på det med en rolig fornemmelse i kroppen. Min mor har nok rendt rundt, lidt stresset, for at få styr på det sidste. Det er ikke noget jeg ved, men det tænker jeg, da jeg som voksen ved hvor meget forberedelse der er i, at værte et arrangement. Vi havde næsten altid gæster. Enten min mormor og morfar, min farmor og farfar eller begge sæt.

Min farmor var fru malermester Pedersen og satte en stor dyd i, at tingene så ordentlige ud. Min far har fortalt, at hun kunne finde på at gå i skabene, for at se om der var rent, når hun var på besøg. Derfor kan jeg forstille mig, at min mor har haft travlt med rengøringen. Samtidig kunne jeg forstille mig, at min søster og jeg har været svære at aktivere. Jeg mindes, at være ret utålmodig, fordi forventningens glæde overtog min krop. Jeg har faktisk glædet mig så meget til juleaften, at jeg kastede op og sov det meste af aftenen. Jeg tror det er sket to gange. Jeg kunne slet ikke styre alle sommerfuglene i maven. Jeg mindes, at blive helt gearet op ved at kigge på juletræet. Det stod der, fyldt med glimmer, varme, tryghed og en enorm pragt. Det var lidt overvældende. Det var pyntet med julehjerter, som min mor og far havde flettet sammen, før de fik børn. Der var ukurante julekugler fra min oldemor. Der var julestjerne, som jeg kan huske at min mor foldede. Og ej at forglemme de hjemmelavede bidrag fra min søster og jeg. Jeg husker det samme pynt fra hvert år og det er indbegrebet af jul for mig.  

Traditioner

Tradition er et ord der også betyder meget. Nok så meget, at det til tider irriterer min familie lidt til tider. Jeg vil gerne holde fast i det gamle. Jeg bryder mig ikke om, at bryde, med noget, som jeg har kært. Mine forældre blev skilt for 12 år siden og det gjorde nok behovet større. Jeg tog trofast alle kaserne med det gamle julepynt med mig, da jeg flyttede hjemmefra. De første år pyntede jeg også mit juletræ med det. Som årene er gået, er det gamle langsomt blevet byttet ud med mit eget julepynt. Det er blevet tid til at skabe nye traditioner. En vandskade i sommer tog så det meste af det gamle, så nu giver det lidt sig selv. Det er også meget passende, for nu skal S, pigerne og jeg lave pynt, så juletræet i vores stue kan stå at stråle fyldt med minder. Jeg ønsker virkelig, at jeg kan skabe nogle rammer, for nogle kærlige minder til mine døtre. Jeg håber, at når de tænker tilbage på deres juleaftener, som børn, at det er med så meget ro og kærlighed, som jeg gør. 

I år er lidt speciel. Jeg ville ønske, at jeg kunne skrive, at det er fordi, at det er pigernes første jul. For det er specielt. Men julen falder i år lige i en periode med mange udfordringer. De sidste 10 måneder har budt på mange udfordringer, så det havde nok været uundgåeligt. Jeg har haft svært ved at føle julen. Der er også det ved julen, at man geare ned og hygger. Tvillinger på 10 måneder ved ikke, at det er jul og funktionen “at geare ned” har de (vi) stadigvæk udfordringer med at manøvre. “Geare op” er en anden sag. De har det meste af december været syge eller fået tænder, så der har ikke været så meget overskud til hygge og mærke julestemningen. Jeg var egentlig ret ked af det, da vi nåede d. 21, for kunne slet ikke forstå, at december var fløjet forbi mig. Heldigvis sov pigerne for første gang, i noget der ligner 4,5 måneder, en god nat, så jeg vågnede med lidt overskud d. 22. Samme dag gik S også på juleferie. Hold nu kæft en forskel det gør, om man er 2:2 eller 1:2. Det hjalp også rigtig meget at se savnet familie i Sønderborg.

Som dagen skred frem d. 24, kunne jeg dog mærke at det hele nok skulle komme. Da vi sad med den ene halvdel af pigernes bedsteforældre, moster, onkel og tante og vi alle var samlet om julemaden.  For enden sad vores gulklumer i fint juletøj og charmerede alle. Der føltes det helt rigtigt, og det blev jul i det lille hjem 🎄❤️ Jeg håber, at I alle har har en skøn jul med dem I ønskede at være sammen med.

GLÆDELIG BAGJUL OG GODT NYTÅR ALLESAMMEN!

PS. Der skete noget andet d. 24, som også gjorde julen ret magisk, men derfortjener et indlæg for sig selv, så stay tuned 😉 Desunden har dette indlæg vidst også brugt sin læsetid – og hatten af, hvis du er nået til vejs ende! 

1 kommentar til “Julen i datid, nutid og fremtid”

  1. Virkeligt godt skrevet Lea ! Jeg mindes selv tiden op til jul lidt stresset, men det har måske lidt med rettidig omhu at gøre. Derudover husker jeg som den som en dejlig kærlig tid, og så husker jeg tydeligt to taknemmelige og begejstrede piger når der skulle pakkes gaver op. Der vidste jeg at noget var gået rigtigt i opvæksten, det håber jeg du/i kan give videre til Agnes og Alberte.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen