Where to start?!

Der er så meget jeg gerne vil fortælle om, men alt for lidt tid. Der sker så meget og det er jo også derfor, at der ikke er tid til at skrive om det hele.

I dag er dagen derpå, hvor jeg fyldte 30 år. Det er for nogen meget naturligt at gøre status, når et årti er sluttet og et nyt begyndt. Jeg føler, at jeg er lige midt i en masse, så at fylde 30 har ikke rigtig haft betydning – andet end at jeg fik lov til at holde en skøn fest med min søde far. Det gik super fint og lige som vi ønskede.

Min far har tydeligvis brugt 40 år mere i solen end jeg ☀️🙈

Jeg var rørt i flere dage efter over alle de flotte gaver og pæne ord, som jeg fik den dag – og så igen i går. Så det er lidt løgn – tallet 30 betyder ikke noget, men alt det omkring betyder rigtig meget!

Festlige juni

Weekenden efter tog vi 3 dage på Tinderbox (uden børn). Vi stod hver dag op og var forældre, for efter at pigerne var afleveret, igen at være 18 år. Det var vildt fedt, at være SÅ meget sammen med ens venner igen. Tinderbox behandlede os som altid godt og vi siger tak for festen. Jeg var fuldstændig smadret i en uge efter, men det var det værd.

Forrige år rørte jeg ikke én kop kaffe, i år måtte der er par stykker til, for at holde festen kørende 😂 #vardernogledersagde30år

What…. siger du at jeg har sagt mit job op!?

Ja, så var der lige den detalje. Jeg har det sådan en gang i mellem, når nogen siger tillykke med, at jeg er kommet ind på uddannelse, at jeg seriøst tænker “mig!?! nej jeg skal sgu da ikke til at læse”. Eller da en mor i vuggeren meget sødt siger til mig “vi er da triste over, at høre det med dig”, så tænker jeg .. hvad er der galt med mig? Siger du til mig, at jeg har sagt mit job op!? Jeg er lige meget i chok hver gang.
Men Lea ….. du har sagt dit job op!! Get over it.

Jeg har ikke helt forstået det. Eller hvad det kan komme til, at betyder for min lille familie. Kan det nu hænge sammen økonomisk, hvordan bliver vores dage ift. jeg skal læse i Kolding. Intet huskøb, i hvert fald de næste 2 år, osv. Det afføder også en masse bekymringer. Nogen der læser med, som har små børn og studerer? Hvordan hænger det sammen?

En beslutning, som langt fra kun skyldes pigerne

Jeg/vi, for det er en fællesbeslutning, har ikke taget den med øjnene lukket. Jeg har faktisk nok altid vidst, at jeg nok skulle noget andet. Beslutningen om at søge ind på studie krævede dog et møde med realiteterne.

Vi kigger bare

På et tidspunkt, da pigerne var et par måneder, var vi ude at kigge på et hus. Jeg gik rundt der med Alberte i armene og tænkte; dét her, det kunne blive pigernes barndomshjem. Det gav en rigtig god fornemmelse i maven og jeg var faktisk helt oppe at køre over tanken om at slå os ned i hvad der skulle være hjem for os i mange år frem. Der gik så 2 sekunder ydeligere, så var den følelse kørt over af tanken om, at skulle tilbage til pædagogjobbet. Tanken om, at hvis vi købte dette hus, så læste jeg nok aldrig videre.
Det har ikke noget at gøre med min arbejdsplads eller faget som sådan, men da jeg stod overfor enten hus eller læse videre, var jeg slet ikke i tvivl. Jeg er landet på en lidt forkert hylde, ikke vildt forkert, men bare nok til, at jeg har rykket mig rundt på den hylde i 5 år og aldrig helt fundet min plads. Jeg har derfor valgt at rykke mig selv videre til en helt anden hylde og se om jeg kan finde min plads der. Derfor skal jeg efter ferien læse cand.it i webkommunikation.

www.sdu.dk
www.sdu.dk

Mange har spurgt, hvad jeg skal læse og hvorfor, så tænkte det lige krævede en lille plads i et indlæg. Det var en lille update herfra. Næste indlæg bliver klart om pigerne – de er jo nærmest blevet teenagere i den tid jeg ikke har skrevet om dem.

Tak fordi du læste med!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen