Hvem er jeg?

Hvem er jeg?
Meget formelt, så hedder jeg Lea Simone Pedersen. Jeg er 30 år, bor i Odense i en lejlighed sammen med min kæreste Simon og vores tvillingedøtre, fra februar 2016. Til daglig læser jeg cand.it i webkommunikation på SDU i Kolding.
Egentlig beskriver ovenstående ikke så meget, hvem jeg er, men nærmere hvilke titler og omgivelser
hvori jeg befinder mig. Når jeg skriver “Hvem er jeg”, lyder det egentlig også som om, at jeg smækker et af livets store filosofiske spørgsmål på bordet. Det gør jeg slet ikke. Så meget substans vil denne blog slet ikke indeholde ; )
Mindre formelt, så er jeg enormt distræt, og samtidig ret god til at huske ligegyldige ting. Vigtig viden eller ligegyldig info? er et spørgsmål, jeg burde stille mig selv oftere, før jeg taler. Jeg har en holdning til alt, men har lært, at den ikke behøver deles. Jeg er rumlig, sympatisk og temperamentsfuld. Mit hovede tænker flere tanker, end jeg selv aner. Oftest har jeg dog glemt, hvor jeg er på vej hen. Jeg tænder lyset, så snart solen ikke er fremme udenfor, men kan ikke fortælle hvorfor. På et år mistede jeg 3 mobiler og 5 dankort, men har svært ved at adskille mig med ting. Jeg bestræber mig på, at se folks hensigter, frem for handlinger.
Hvis du skulle være nysgerrig på, hvorfor jeg har valgt at starte en blog, kan du læse mere her. Det var for mig ikke svært at finde ud af, at jeg gerne ville starte en blog. Dét at finde et navn til den, med mine ikke-så-kreativt-mindede-evner, var en større udfordring og længere proces, end ventet. Du kan læse her, hvorfor bloggen blev døbt Tvillinger for To.

Still curious

….. so here goes! Jeg har egentlig levet hele mit liv ret sikkert. Jeg er ikke så god til at gamble, for kan godt lide at vide, hvad jeg har. Jeg er småpanisk ved tanken om at rejse eller at skulle noget første gang. Det bunder nok i, at jeg …

Still curious Læs videre »

Store bededagsferie

Egentlig burde dette være min favorit mini-helligdagsferie, da den nærmest forpligter til at spise lyst brød med smør – uden selvfordømmelse. Det har dog aldrig været en tradition i min opvækst. Muligvis derfor at jeg, hver dag spiser lyst brød med smør, sådan lidt i oprør, du ved … eller …

Store bededagsferie Læs videre »

Scroll til toppen